En handicappet kan gratis medbringe en ledsager på alle anlæg.
Det sker dog på betingelse af, at der dels betales entré for den handicappede, samt forevises et gyldigt ledsagerkort fra Dansk Handicaporganisation.
Ledsageren skal være fyldt 18 år, og altid være til stede ved den handicappede.
Den handicappede skal oprette en gratis profil på NemBillet.
Derefter skal der fremsendes en mail til idraetsparken@odense.dk med de oplysninger profilen er oprettet med, samt en kopi af den handicappedes ledsagerkort. Indeholder henvendelsen personfølsomme oplysninger, kan du sende din henvendelse som Digital Post via Borger.dk. Vælg Odense Kommune, Foreninger, Fritid og Frivillighed / Fritid og Folkeoplysning. Skriv "Ledsagerordning" i Emnefelt og angiv "Svømmehaller i Odense", i hvad din henvendelse drejer sig om
Odense Idrætspark tilknytter herefter en ledsagerfunktion til den handicappedes profil.
Ved køb af billet kan der trækkes en ledsagerbillet uden ekstra beregning.
Gyldigt ledsagerkort skal fremvises på forlangende