Skærpede krav til babybadetøj

Der har desværre været mange bassinlukninger de senere år i svømmehallerne, størstedelen forårsaget af fækale uheld fra babyer.
Det har resulteret i en mindre god oplevelse for mange brugere, og det vil vi gerne ændre på.
Derfor indfører vi nu skærpede krav til baby-badetøj:

  • Alle børn der bruger ble, skal bære en svømmeble med blebuks udenpå
  • Alle børn til og med 2 år, skal bære en svømmeble med blebuks udenpå

Barnet skal bære en svømmeble inderst, med en godkendt blebuks udenpå.
Svømmehallernes Information sælger godkendte blebukser, som kan vaskes og genbruges.

Hjælp og vejledning
Svømmehallernes personale kan vejlede forældre til korrekt størrelse, da det er vanskeligt at opnå optimal pasform, med både forsvarlig lukning og bedste komfort for barnet. 
Vi håber at tiltaget kan reducere antallet af driftsstop, og sikre en mere stabil drift fremover.