Spring til indhold
Luk


    Booking af aktivitetshold i svømmehallerne
Hvis du ønsker at reservere plads på et kommende aktivitetshold, skal du benytte vores Online Booking Portal

Første gang du foretager en booking, skal du indtaste alle forespurgte kundeoplysninger. Efterfølgende bliver du oprettet som bruger i systemet, og kan anvende dit password fra bookingbekræftelsen til at logge ind med. Du kan booke op til 6 uger frem i tiden.
Booking vejledning
Hvis du oplever problemer med at foretage bookinger via Booking Portalen, så kan der være hjælp at hente i Booking vejledningen

Aflysning af aktivitetshold
Du kan selv aflyse tilmeldte aktivitetshold via Booking Portalen, ved at trykke på login hængelåsen (midt på siden). Indtast herefter din e-mailadresse som brugernavn, og kundenummer som password. Tryk efterfølgende på "min side" ved siden af hængelåsen, og tryk på krydset for det hold du ønsker at aflyse.

Husk at alle aktivitetshold er aflyst i skolernes ferie 
(se oversigt)


    Booking af faciliteter & lokaler (skoler og foreninger)

Hvis du vil lave forespørgsler på booking af faciliteter/lokaler, se dine eksisterende bookinger mm., så foregår det hele på Fritidsportalen/Interbook


Har du glemt brugernavn eller kodeord?

Hvis du har glemt dit brugernavn eller password, kan du kontakte Fritidsafdelingen på: tlf.: 65 51 53 19 (email)
Eller Odense Idrætspark på tlf: 65 51 53 72

Foreningers ansvar i svømmehallen
I svømmehallerne bærer foreningerne selv det fulde ansvar for deres medlemmers sikkerhed, i forbindelse med foreningens aktiviteter.
Det betyder at foreningen selv skal stille kvalificeret livredderopsyn ved bassinkanten (kan også tilkøbes hos Odense Idrætspark).
Folder med grundlaget for livredderopsyn

Ingen ledige tider i de kommunale haller? Så prøv at kontakte de selvejende haller i Odense
I Odense Kommune eksisterer der pt. 11 selvejende institutioner, der driver 17 haller i alt.

Du kan kontakte hallerne for at undersøge, om der er ledige tider til idræt, arrangementer, fester eller andet.
Det koster et beløb at booke hallerne, så husk at spørge ind til prisen, inden du foretager en booking (oversigt over hallerne)


    Booking af hold på Thorvald Ellegaard Arena - Odense

Hvis du ønsker at foretage bookinger i forbindelse med Thorvald Ellegaard Arenaen (cykle- og atletikarena), så finder du al relevant information herinde

Her kan du læse mere om introforløbene (adgangsgivende til de åbne motionshold), hvornår den "åbne motionstræning" foregår, og hvordan du tilmelder dig hold som offentlig motionist.


I hvilken periode kan man booke?
Thorvald Ellegaard Arena-Odense er åben for aktiviteter fra d. 1 oktober - 31 marts. Derudover fortsættes de offentlige motionshold i forår- og sommerperioden, som du kan tilmelde dig her