Spring til indhold
Luk

Sauna-Gus - kun i svømmehallen Klosterbakken

Sauna-Gus er en aroma terapeutisk oplevelse, der giver fornyet energi og en smidig hud, i form af en grundig udrensning af kroppens affaldsstoffer.

Hver Sauna-Gus varer 2x 10 minutter, og afholdes i den traditionelle sauna på RELAX balkonen (svh. Klosterbakken).
Imellem de 2 sessioner vil der være en indlagt pause på 20 minutter, hvor der er mulighed for at køle ned.

Hvad koster det at deltage?
Udover 20 kr. for deltagelse, skal der betales en respektiv entrépris, der inkluderer adgang til RELAX balkonen.

Hvordan foregår det?
En ”Gus-mester” hælder vand med æteriske olier på glohede sten, og dermed skabes dampe (op til 150 grader), som mesteren med et håndklæde vifter op i luften, så dampene omslutter saunagæsterne for øget velvære.

Dampene påvirker dine hvide og røde blodlegemer, og snyder faktisk kroppen til at tro den er ramt af feber.

Dette aktiverer hele dit immunforsvar, hvilket medfører en destruktion af bakterier og vira, som efterfølgende transporteres ud af kroppens system.

Hvad er æteriske olier?
Æteriske olier udvindes af planter, urter, træer og rødder.
Duftene fra de æteriske olier har en opløftende egenskab på sindet, og de kan hjælpe dig til at slappe af og finde ro.


Kan Sauna-Gus anbefales til alle?
Selvom effekten er gavnlig for de fleste, er der alligevel nogle grupper der bør undlade Sauna-Gus.
Derfor anbefales Sauna-Gus ikke til gravide, personer med svækket helbred, eller personer under 18 år.

Husk at alle aktivitetshold er aflyst i skolernes ferie

Svømmehallen Klosterbakken:

Tirsdag: Kl. 16.30 & kl. 17.00 (ved Jette)
Fredag:   Kl. 09.00 & kl. 09.30 (ved René/Mario)